Tilbage i 1962 stiftede man i Danmark det man kaldte Dansk Sportsheste Avlsforbund. Det var den første avlsforening for moderne ridehesteavl i Danmark, og da man i slutningen af 1970’erne valgte at slå dette forbund sammen med Danmarks Lette Hesteavl opstod det, der i dag hedder Dansk Varmblod. I 1980’erne blev man enige om at kalde forbundet Dansk Varmblod, og det er dette forbund der i dag lægger navn til heste af racen Dansk Varmblod.
I 60’erne, da man startede stambogen i forbundet, blev der optaget 150 hopper, og de 22 af disse var danskfødte heste af oldenborgafstamning, mens de øvrige heste var af tysk afstamning.
I dag har Danmark et klart avlsmål, som definerer hesteracen og som er det der stræbes efter, når man avler heste i Dansk Varmblod.
En Dansk Varmblodshest er en ædel, højtstillet og smidig ridehest, som har en god ridelighed og sundhed. Med ridelig menes, at den er nem at lære ting og nem at træne under rytter. En Dansk Varmblodshest har en præstationsformåen i en af de internationalt førende discipliner, som er springning og dressur, og den optimale Dansk Varmblodshest kan begå sig på internationalt niveau.
I forhold til udseendet er en Dansk Varmblodshest en hest med store rammer, som har en højde, altså et stangmål, på mellem 165 og 170 centimeter. Hovedet er udtryksfuldt med store øjne, hvilket giver mulighed for et bredt synsfelt. En Dansk Varmblodshest har en middellang nakke, som sikrer en god forening til en passende lang hals, som er velansat. Hestens skulder er skrå og lang, samt velmarkeret mankestykke, der giver optimal mulighed for at placere sadlen.
En Dansk Varmblodshest har en god albuefrihed, som betyder, at den har en god bevægelighed, og uden problemer kan føre forbenet fremad. Ryggen er middellang og med en ovalformet ribbenshvælving, der muliggør en optimal placering af rytterens ben. Hestens lemmer skal være stærke og velstillede, mens hovene skal være velformede og med en god hornkvalitet, som betyder, at hovene er stærke. Det er vigtigt, at man har fokus på holdbarhed, når man avler heste i Dansk Varmblod.
Når man kigger på Dansk Varmblods dressurheste, så er den optimale hest en hest der kan træde godt ind under sig og bære sig i alle gangarter. Dens skridt er smidig, rummelig og taktfast. Traven er ligeledes taktfast, mens dens ligeledes er elastisk og med god bæring. Den tredje og sidste gangart, galoppen, er rummelig, taktfast og i god balance og med god bæring. Herudover skal en velfungerende Dansk Varmblods dressurhest have mod, gålyst og en god ridelighed.
Kigger man på de springheste der stræbes efter i Dansk Varmblods, så har man nogle af de samme kriterier som hos dressurhestene, men der er dog også andre ting der er i fokus. En springhest skal springe med stor kapacitet og god teknik, hvilket betyder, at den har en ubesværet og nem måde at komme forhindringerne på, mens den udviser evner til at kunne overkomme store forhindringer. Springhesten skal være kraftfuld og smidig, og derfor lægges der i særdeleshed vægt på en smidig og rummelig galop, som er fundamentet for en god springhest. En springhest skal være naturligt forsigtig, som betyder, at den ikke vil røre bommene. Den skal springe med stort mod og overblik, og så skal den være villig og ridelighed under sin rytter.
Hvis vi dykker ned i historien for det danske sportsheste avlsforbund, så er der meget at kigge på udover det vi nævnte i starten af dette blogindlæg. I 1963 blev det velkendte logo, Kronen og bølgen, tegnet af I.C. Christensen. Kronen står for kongeriget Danmark, mens bølgen kendetegner havet omkring landet.
Den første hingstekåring blev afholdt i 1979. Det er her man selekterer i hvilke hingste, man ønsker at bruge i avlen af fremtidige heste i forbundet. Et år der var stort for Dansk Varmblod tidligt i historien, var 1983, hvor Anne Grethe Tørnblad Jensen red Dansk Varmblodshesten Marzog til EM i Aachen, hvor hun vandt individuelt og tog sølv med det danske hold. Her blev Dansk Varmblod bragt ind på andenpladsen iblandt opdrættere af dressurheste i hele verden.
I 1998 begyndte Dansk Varmblod at udnævnte årets hingst ved de årlige hingstekåringer, og i 1999 valgte man internationalt at udnævne Marzog til århundredets dressurhest.
I dressur har Dansk Varmblod mange gange gjort sig bemærket, og i 2006 kom Blue Hors Matine på alles læber, da Dansk Varmblodshesten med Andreas Helgstrand vandt sølv ved VM, og igennem en årrække har Dansk Varmblodsheste været på podiet ved verdensmesterskaberne for unge heste.
Selvom det klart er i dressursporten, at Dansk Varmblod har gjort sig mest bemærket, og hurtigst har gjort sig til en afgørende faktor i den internationale sport, så er der også flere højdepunkter på springsiden.
I 1997 vandt springhingsten Lucky Light Sire of the World, som er en konkurrence for avlsgodkendte hingste, der afholdes hvert år på Zangersheide I Belgien. I 2000 vandt Dansk Varmblodshingsten Lando sølv ved OL i Sydney.
Der er kongelig opbakning til det danske avlsforbund, som har Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte som protektor. Det skete i 1986, og i den sammenhæng overrakte Dansk Varmblod en fødselsdagsgave til Prinsessen. Denne gave var hoppen Øxenholm Pamina, som man stadig kan finde i afstamningen af flere af de heste, som Prinsessen avler i forbundets regi.
Hvis vi kigger på år 2021, kan vi sætte en række tal på forbundet. Antallet af medlemmer i forbundet var i 2021 på 2732 personer. Der var 88 hingste tilmeldt hingstelisten, som er den liste, hvor hingste er står til rådighed i avlen er på. Der var hele 39.509 hopper anført i stambogen. Det er hopper som er kåret i forbundet. Ved årets følskuer, som er der for forbundets føl kan få en øjebliksbedømmelse, mødte der 557 føl op. I forbundets regi, blev der lavet 2732 bedækninger med Dansk Varmblodshingste, og der blev født 1842 Dansk Varmblods-registrerede føl. Der er desuden født flere afkom ind i andre forbund, og der blev altså født mere end 2000 føl med fædre, der er avlet i Dansk Varmblod.
For at opsummere kort, så er Dansk Varmblod, der ofte forkortes DV, en hesterace der stammer fra Danmark. Racen er kommet til ved at krydse hopper og hingste fra etablerede hesteracer fra Europa, og i dag er Dansk Varmblodshesten udbredt i hele verden. Dansk Varmblodshesten bruges ikke kun i dressur og springning, men ses ofte også i military, hvor der flere gange har været danske heste med til store mesterskaber som VM og OL. En Dansk Varmblodshest er kendetegnet ved at være samarbejdsvillig, intelligent og omgængelig.
En Dansk Varmblods hest fås i alle farver, og er normalt et sted mellem 165 og 170 centimeter i højden, men kan dog i dag variere en del. De findes f.eks. både i højderne 160 centimeter og 180 centimeter, men det optimale mål er placeret mellem 165 og 170 centimeter. En Dansk Varmblods hest er normalt rød, sort, brun eller skimmel, og så har de ofte hvide aftegninger på benene og i hovedet.
En Dansk Varmblodshest er en rigtig god sportshest, og dens sind er avlet til, at den skal kunne præstere i sporten, og gerne på højt niveau. En Dansk Varmblods hest skal have en stor præstationsformåen, og der er i dag rigtig mange Dansk Varmblodsheste, der har levet op til dette kriterie. Dansk Varmblodshesten er modig, samarbejdsvillig og så er den lærenem, og kan trænes i sport, der kræver stor teknisk udfordring og udvikling. Dansk Varmblod er i dag en ganske efterspurgt hesterace i hele verden, hvor særligt dressurhestene kan sælges for høje priser til udlandet, og flere går i sporten i Europa, USA og resten af verdenen.
Ifølge avlsmålet stræber man efter, at Dansk Varmblodshesten skal være mellem 165 og 170 centimeter, men du kan dog let finde Dansk Varmblodsheste, som er andre højder. De kan f.eks. både være 160 centimeter og 180 centimeter, mens skal ideelt set være mellem de to førnævnte højder.
Dansk Varmblodsheste kan bruges til mange ting, og det er en populær hesterace i Danmark. Den er særligt velegnet til dressur, springning og military, og det er også disse sportsdiscipliner, som man avler Dansk Varmblodsheste til.
De mest normale farver hos Dansk Varmblodsheste er rød, brun, sort og skimmel, men man kan dog også finde andre variationer. En Dansk Varmblodshest har ofte aftegninger i form af hvide områder i hovedet eller på benene. Man kan altså se Dansk Varmblodsheste med mange forskellige farvesammensætninger, og farven er ikke afgørende for racen, da det er holdbarheden og præstationsformåen, der avles efter i forbundet.